
Effektiv og sikker ejerbogsføring
Med den nye selskabslov i 2010 blev det et krav, at alle aktieselskaber, anpartsselskaber og investeringsforeninger fører et opdateret ejerregister over aktionærer, anpartshavere og medlemmer.
Denne administration af ejerbogen er ofte kompleks og kræver mange ressourcer. Hos Computershare tilbyder vi effektiv og sikker ejerbogsføring, der giver et struktureret overblik over alle selskabets aktionærer/anpartshavere/medlemmer.
Spar ressourcer på ejerbogshåndteringen
Med vores system til administration af ejerbogen kan du nemt holde styr på alle selskabets aktionærer. Du har altid adgang til korrekte og opdaterede data, der er grundlaget for indkaldelse og afholdelse af generalforsamlinger og dialogen med aktionærerne. Med de mange analyseværktøjer kan du optimere dit strategiske IR-arbejde og målrette aktionærkommunikationen.
Rapporter, statistikker og omfattende søgemuligheder giver et bredt overblik og automatiserer en stor del af analyseopgaverne i forbindelse med ejerbogshåndtering. Rapporterne kan let downloades fra systemet og optimerer den daglige administration af ejerbogen.
Ejerbogen håndteres via et fleksibelt, brugervenligt webbaseret system, der driftes af BEC. Det modulopbyggede system giver dig mulighed for at vælge de moduler, der er relevante for dit selskab. Ejerbogssystemet består af følgende moduler:
› Ejerbog
› Ledelsesinformation
› Generalforsamlingsadministration
› Insiderregister
› Optioner
› Investor relations management
› Aktionærportal/hjemmesideservice
› E-tegning
› Rådgivning/lovgivning
Nyt nordisk koncept
Vi har udviklet et nyt nordisk koncept for selskaber, der er noteret på flere børser og som ønsker én fælles ejerbog for selskabets aktier. Konceptet giver således kunderne mulighed for at få et samlet overblik over selskabets ejerbog samt at få vist ejerbogen for hvert land separat.
Ejerbogsføring for unoterede selskaber
Vi tilbyder også at føre ejerbog for selskaber, der ønsker at overføre deres fysiske ejerbog til et elektronisk system særligt udviklet til håndtering af fysiske aktier med litra/løbenummer.